FK Kronborg - Dagbog

FK Kronborg - Dagbog

Workshop 7/19 - Objekter i bevægelse ■ 2019-05-16

WorkshopsOprettet af Martin Schaffer 2019-05-26 23:07

Et meget spændende emne, nemlig ”Action-billeder / objekter i bevægelse”, prøvede vi i dag.
Målet var, at vi ikke skulle tage de sædvanlige billeder, hvor man skyder med kort lukkertid – tværtimod:
vi vil gerne få en meget sløret baggrund, mens objektet stadigvæk er skarpt.

Martin, vores mest erfarne fotograf i denne genre, havde inviteret medlemmerne til en rundkørsel (ved siden af ”Helsingør Renseanlæg”) – det er nemlig et perfekt sted, hvor man kan starte fra (solen i ryggen, man står lidt forhøjet, og det vigtigste – objekterne kører et stykke vej rundt om én).

I starten fik de 8 deltagere nogle instruktioner (fx at starte med 1/30s lukkertid, servo, continuos autofokus, ingen billedstabilisator osv.) og Martin viste, hvordan man skal holde kameraet og bevæge kroppen så synkront som muligt med objektet.

Så stillede vi os op i de bedste positioner og ventede på, at busser, biler og cyklister skulle komme forbi.
Der kom massevis af billeder i kassen – hver deltager tog sikkert mere end 300 skud.

Nogle af medlemmerne sagde, at det ikke er så nemt – især at holde kameraet stille og også sørge for kontrolleret vejrtrækning.

Efter ca. en time sluttede vi.
Først var planen, at vi skulle mødes igen i klublokalet for at kigge på vores bedste skud, men resultaterne skal først ”godkendes” på skærmen derhjemme, før man lægger dem op på galleriet.

Det er typisk, at man kun får en håndfuld ”ok-isch” billeder ud af 100 – sådan er det bare.
Det var i hvert fald meget spændende og lærerigt.
Mange tak for en god workshop!



Klik her for at se billederne under workshoppen!


Klik her for at se nogle af vores bedste billeder!




Workshop 6/19 - Jubilæum! ■ 2019-05-04

WorkshopsOprettet af Martin Schaffer 2019-05-10 23:13

I dag var en stor dag i klubbens historie - vi fejrede klubbens 10. fødselsdag!
Klubben blev stiftet den 2. april 2009 - utroligt, hvor hurtigt tiden går.

Klokken ni mødtes 24 medlemmer for at spise fælles morgenmad.
Der var højt humør og stemningen blev mere og mere festagtig.

Vi havde inviteret fotografen Helga Theilgaard, som begyndte klokken 10 med sit foredrag om projekter.

Det var meget spændende at lytte til hendes oplevelser og tankegange om relationen til de mennesker, som hun portrætterer, og det blev understøttet af hendes delvis meget kunstneriske billeder.

Efter en pause fortsatte hun og så blev det mere og mere tydeligt, hvad hun mente da hun startede sit indlæg med at sige, at fotografiet er et sprog, som udtrykker følelser, stemninger osv.
Det blev ret indlysende hvorfor hun tager billederne på denne måde.

Så kommer man til at tænke: "ok, nu har jeg nogenlunde styr på kameraet - men det her kræver jo en helt andet tankegang, dvs. man starter næsten fra nul igen"...

Men netop det er spændende - at komme ud af sin komfort-zone, tænke anderledes og så lave helt andre billeder, end man normalt plejer.

Og der er jo fantastisk! Det er altid godt at bliver inspireret til noget nyt og åbne sig for noget helt andet, usikkert og nyt.

Til sidst fik vi en opgave fra Helga, som vi skal aflevere efter ca. 4 uger og præsenterer det på en klubaften.
Det bliver sikkert spændende.

Som en ny aktivitet fra starten af efteråret vil vi i klubben have en foto-opgave hvert måned (Monica sørger for emnet) - alle medlemmer, som har lyst til det, kan deltage.

Helgas foredrag blev afsluttet klokken 13, og så ventede vi mens vi hyggede os for buffeten, som kom klokken 14.

Det var meget dejligt at spise sammen, snakke og have det sjovt.

Til sidst ryddede vi op sammen (særlig tak til Bodil og Birgit Olsen) og sagde "Mange tak for denne fine jubilæums-dag!!!



Klik her for at se billederne under workshoppen!


Klik her for at se Helga Theilgaards hjemmeside!





Workshop 5/19 - Vanddråber & Splash! fotografering ■ 2019-03-28

WorkshopsOprettet af Martin Schaffer 2019-04-04 11:40

Der har været flere ønsker fra vores medlemmer om at lege med vand, altså fx fotografering af vanddråber og også ”Splash!”.

Martin havde påtaget sig udfordringen; han opstillede en station til hvert emne.

Teknisk set blev der indsat to ”Pluto Trigger” (www.plutotrigger.com).

På stationen med vanddråberne var der selvfølgelig også den ventil med; Lisbeth lånte klubben sin Elinchrom bærbar flash samt snoot med en almindelig flashtrigger, som kunne bruges af alle typer kameraer.

Man styrer med appén forsinkelsen af udløsningen og størrelsen af vanddråben (og hvis man vil også af den anden og tredje).
Pluto-Triggeren sender så signalerne til ventilen med vanddråberne og også til kameraet.
Oven på kameraet sidder den flashudløser, som styrer blitzen.

Det var kun muligt at en kunne styre det, men de andre fotografer havde også muligheden for at tage billeder, da man kan sætte lukkertiden jo op til fx 1 sekund; så bliver billedet alligevel sort, men når flashen fyrer inden denne sekund, så har man også vanddråben med.

I øvrigt er det meget vigtigt, at man skal holde flash-ydelsen ret lavt; jo mindre den er, desto mindre er jo også flash-tiden (fx ned til 1/20.000s).
På denne måde kan man fange vanddråben ind – de er nemlig meget hurtigt!

Og det bliver rigtigt spændende, når dråben plasker ned i vandet, dukker ned og kommer op i gen.

Når man kan fange dette øjeblik, så kan man lege med næste skridt og sende den anden dråbe ned så præcist, at den plasker sammen med den første, hvor det ser ud som en paraply. Meget spændende.

På den anden station blev der brugt en laser for at danne en lysstråle (når objektet, fx en terning, er på vejen ned i glasset, så bliver strålen afbrudt, og Pluto-Triggeren sender en signal til kameraet.

Her brugte vi klubbens egen flash samt en snoot.
Kameraets indstillinger var næsten de samme som på den anden station (1/125s, f8, ISO400).

Denne station var nemmere for medlemmerne, og så kunne man lege med alle mulige genstande.

De fleste medlemmer tog billeder på begge stationer og samlede forskellige erfaringer, mens et par bare blev ved en station og prøvede, indtil de fik deres ønskede skud.

Alt i alt var det en meget velbesøgt og spændende workshop med god stemning og fint samarbejde, hvor alle kunne lære noget nyt.

Vi siger mange tak til Martin igen for sin store indsats!



Klik her for at se billederne under workshoppen!


Klik her for at se nogle af vores bedste billeder!





Workshop 4/19 - Røgfotos ■ 2019-03-14

WorkshopsOprettet af Martin Schaffer 2019-03-19 17:08

I dag skulle vi lege og afprøve et meget spændende emne: røg-fotografering.
LarsA, som er klubbens mest avancerede i dette emne, var så venlig at være tovholder denne aften.

Først viste han et par billeder og fortalte, hvordan de var lavet.
Derefter viste han os de to stationer, han havde allerede installeret (stort sort baggrund, 2 LED-lamper og 2 skåle med fine røg-dimser fra Asia-shoppen).

Det blev anbefalet at vi skulle starte med ISO 400, blænde 4.0 og en lukkertid på 1/125s, og helst med kameraet på stativet.
Og vi skulle skyde så mange billeder som muligt, fordi røgen forandrer sin form ret hurtigt.

Så begyndte vi at skyde løs.
Det var sjovt at se, at nogle medlemmer sad meget tæt på, mens andre havde brug for mere afstand pga. deres større tele-objektiver.

Utroligt, hvilke helt forskellige ”figurer” og former man kunne se (og har forhåbentligt fastholdt…).

Efter et stykke tid blev vi nødt til at åbne vinduerne – det lugtede simpelthen alt for meget af alle mulige krydderier.

Det var nok efter 40 minutter, og alle havde masser af skud i kassen.

LarsA viste til sidst, hvordan man bedst redigerer sine røg-fotos.

Så sagde vi ”Mange tak for aftenen”, og vi gik tilfredse hjem med en god oplevelse og masser af billeder.



Klik her for at se billederne under workshoppen!


Klik her for at se nogle af vores bedste billeder!






Redigeringsprogrammer i praksis ■ 2019-03-02

WorkshopsOprettet af Martin Schaffer 2019-03-05 23:01

I dag var det egentlig planlagt, at vi skulle have været på en fototur til Refshaleøen, men vi har besluttet, at lave turen på en årstid, hvor der er mere aktivitet derude.

Så overvejede, hvad vi ville gøre i stedet.
Vi havde allerede et ønske om en workshop om billedredigering.

Bestyrelsen har flere gange i de sidste år overvejet, hvordan man kunne lave en sådan workshop, hvor alle deltagere kan lære noget, selvom de har forskellige programmer.

Så vi lavede det samme som med vores tidligere ”Teknikaften” – vi dannede grupper (dengang efter softwaren), og så sad medlemmerne sammen, som bruger det samme program.

Der var en/to tovholdere i hver gruppe (LR&PS: Ib og ”Lasso”-Ole, og ved ”Affinity Photo”: Steen), som forklarede resten, hvordan programmerne fungerer, og så lavede vi et par øvelser.

Da klubben jo har en digital tilgang til ”Digital Foto”, brugte Adobe-gruppen dette for at se nogle videoer for at blive klogere.

Det var en rigtig fin oplevelse for alle, som gav meget mening og vil sikkert blive gentaget.

Da vi har forskellige niveauer mellem medlemmerne kan vi lære fra hinanden – det er meget fint.



Klik her for at se billederne under workshoppen!



RNFoto – ”Serier” forberedelse ■ 2019-02-28

WorkshopsOprettet af Martin Schaffer 2019-03-05 22:59
Vi var kun en håndfuld medlemmer i dag, som vil gerne præsentere deres bud til RNF-konkurrencen "Serier".

Først kiggede vi på de bedste billeder fra sidste år på RNF´s hjemmeside.

Derefter viste LarsL og Benjamin deres ideer, som blev "godkendt" af de andre.

Så bliver det spændende hvad der bliver afleveret...

Mange tak for en fin aften!!!

Workshop 2/19 - Portrætfotografering ■ 2019-01-26

WorkshopsOprettet af Martin Schaffer 2019-01-28 18:52

I dag afholdt vi vores anden heldagsworkshop om portræt-fotografering.
Vi havde bedt Lisbeth, som er en meget erfaren fotograf med eget studie, at lære os noget om dette spændende emne.
Planen var, at vi afholdt workshoppen i vores klublokale, men Monica gjorde det muligt, at vi kunne låne Teatersalen i Helsingør.
Og det var helt perfekt – stedet gav os rigtig meget plads i flotte lokaler.

Så det gav os mulighed for at opbygge 5 studier (4 med flash og reflektor og en med LED-lys).
Først præsenterede Lisbeth emnet og delte megen viden med os (fx hvordan håndterer man modeller, gode stillinger, lidt lyslægning osv.).
Vi fik til opgave at træde i kontakt med modellen, skabe ro og forsøge at få forskellige udtryk (”Glæde”, ”Refleksion/Tænksomhed” og frit valg).
Derefter kom de 4 TFP-modeller, som hun havde organiseret og så var alle studier besat (Fabian, Martins søn plus Kira´s barnebarn var også med).

Vi delte os op i 3er og 2er-grupper og kom i gang.
Det var ikke nemt for os alle at træde i kontakt med modellerne, men efter et stykke tid lykkedes det, og så fik vi rigtig gode billeder.
Lisbeth og Martin gik rundt og hjalp medlemmerne med deres forskellige problemstillinger (fx billedet for mørkt, for hård kontrast, synkronisering med flashanlæg osv.).

Efter 45 minutter skiftede grupperne og modellerne studier, som betød for fotograferne en ny lyssætning med andet baggrund og en ny model.
Spændende.
Alt i alt besøgte alle grupper 4 studier og 4 modeller (ind i mellem afholdt vi en lille frokostpause).

Klokken 14 stoppede vi sessionen.
Modellerne sagde, at det havde været en god oplevelse og tilbød at komme igen en anden gang.
Efter at vi havde udfyldt kontrakter med dem, gik de hjem og vi startede med at rydde op.

Derefter fik alle deltagere en times tid til at finde deres bedste billeder - et for hver model - og redigere dem lidt, hvorefter billederne blev præsenteret for os alle.
Lisbeth gav konstruktiv feedback, som var meget indlysende (fx med beskæring, oplyse/nedtone eller konvertere til sort/hvid).

Alt i alt bliver det sikkert en af vores highlights i dette klubår!

Tusind tak igen til Lisbeth, Monica og Martin for deres særlige indsats!!!


Klik her for at se billederne under workshoppen!


Klik her for at se nogle af vores bedste billeder!



RNFoto – ”Papir 2” forberedelse ■ 2019-01-17

WorkshopsOprettet af Martin Schaffer 2019-01-21 19:16

I aften mødtes vi for at forberede os med vores bud på billeder til RNF´s konkurrence ”Papir 2”.

Det forgik som vi plejer – de fleste viste en håndfuld af deres billeder, hvor man gerne vil have en feedback fra de andre.
Og det er meget værdifuldt, for man tænker jo selv om hvert skud, at det er perfekt…
Så får man en konstruktiv kritik (hvilke to billeder er de bedste, hvor skal beskæres, omarbejdes i sort/hvid, lysnes osv.) og bliver klogere derefter i hvert fald.

Det er sjovt – man kan godt se, på hvilke områder nogle af vores medlemmer udvikler sig: fx viste Birgit Rejsebilleder, Ib Natur, Lars Street, Monica Abstrakt og Martin Portrætter.
Spændende.
Så har vi i hvert fald nogle gode kompetencer i klubben.

Ved siden af visning af billeder var der også rigelig mulighed for at snakke om forskellige ting (fx den kommende Portræt-workshop, det kommende nye billedgalleri osv.) og for at beskære passepartout-rammerne til papir-billederne, som skal afleveres i kommende uge.

Tak for en fin aften!!!!


Klik her for at se billederne fra workshoppen!




Workshop 15/18 - Portrætfotografering ■ 2018-10-27

WorkshopsOprettet af Martin Schaffer 2018-10-31 16:40

Endelig kunne vi fortsætte med det spændende emne ”Portrætfotografi”, hvor vi lavede en workshop på en hel dag.

Martin og Steen lavede klublokalet om til to studier – et med flash- og et med LED-belysning.
Hvert studie havde fuldt udstyr – baggrunde, softbokse, reflektorer, barstole, lysmåler, farvekort osv.
Vores medlemmer var samtidig fotografer og modeller.

I starten forklarede Martin, hvad programmet var:
indstilling af kameraet – baggrund og afstand fra/til modellen - store og mindre lyskilder – enkelt opsætning og testskud – lege med lys – billedredigering - præsentation.

Derefter viste han, hvor nemt man selv kan bygge en diffusor/reflektor til ca. kr. 200,- inkl. rullestativ.
Det var klart, at det virkede lidt mærkeligt i starten, men efter at der blev taget og vist de første billeder, var deltagerne ret overraskede.
Har man to af dem, så kan man godt bruge den anden som reflektor til at lyse den anden side af modellen op.
Meget simpelt – men der kom rigtig gode billeder ud af det.

Så kom medlemmerne i gang med at afprøve, lege og øve sig både med flash- og LED-lyset.
Martin gik rundt og hjalp dem, som havde brug for det, og så fik de også gode skud i kassen.

Efter fælles frokost fortsætte vi, hvor vi legede mere med baggrunden og rekvisitter, og vi prøvede også at arbejde med naturligt lys (himlen var jo meget overskyet – altså perfekt) i kombination med en reflektor.

Da vi var færdige med denne del, ryddede vi op i fællesskab, så var vi klar til sidste delen – redigering og præsentation.

Vi sørgede for, at der blev vist et farvekort i starten af hvert fotoshoot – så havde vi de perfekte referencepunkter til hvidbalancen – som man godt kunne se gav perfekte hudtoner (især på vores projektor, som lige er blevet farvekalibreret…).

Martin og Steen viste et par tricks i redigeringen, som var meget interessante at følge.
Klokken tre var vi alle trætte men fyldt op med en ny erfaring og gode oplevelser og sagde ”Tak for i dag”.

Også mange tak til Bodil og Monica for rekvisitterne samt Ib for barstolene.

Her et par kommentarer fra deltagerne:

”Tak til tovholderne for en kolossal indsats i lørdags omkring portrætfotograferingens mange muligheder og "vanskeligheder".
Selvom jeg ikke personligt brænder for emnet lærte jeg alligevel nogle små tricks og fik lov at opleve en halv snes medlemmer, som kastede sig ud i opgaverne med masser af energi - både som model og som fotograf.
Det var jo et kæmpemæssigt arrangement med udstyr af alle arter og tovholderne (ikke mindst Martin) fortjener, at så mange medlemmer som muligt bakker op om disse arrangementer.” (Bjarne)

”Det var pisse hyggeligt - tak for energien til arrangørerne.” (Niels)

”Jeg er ikke peronligt interesseret i studio optagelser. MEN... jeg lærte en masse om hvad lyset kan gøre for mine egne portrætter. ” (Bodil)

” En rigtig spændende og lærerig dag – det var dejligt at have god tid. Meget flot tilrettelagt – tak for den store indsats”(Ib)




Klik her for at se billederne under workshoppen!


Klik her for at se medlemmerne´s billeder!




Workshop 13/18 - Billedbedømmelse ■ 2018-09-27

WorkshopsOprettet af Martin Schaffer 2018-10-04 11:11

I dag havde vi vores 13. workshop i år.

De fleste af dem afholder vi i de ”skæve” uger – vi bruger dem for at øve os i alt muligt (fx velkomstaften til vores nye(re) medlemmer, kamerateknik, billedredigering osv.).


Igen satte vi os sammen og viste vores bedste ca. 5 billeder for at finde de bedste 2 til ”Region Nord – Digital” – konkurrencen, hvor i øvrigt vi er vært (26.11.2018, Helsingør Kulturværft).

Det forgik som sædvanligt - meget konstruktivt og også sjovt.

Vi prøver at være meget åbne og ærlige med vores tanker, uden at fotografen bliver såret.

Og det fungerer rigtig godt.

Når man viser sine egne billeder er det hver gang meget interessant at lytte til medlemmernes kommentarer; ved nogle billeder, hvor man selv synes at de er rigtig gode, får man måske ikke så en god kritik, og også omvendt.

Det betaler sig i hvert fald at tænke over de anbefalinger man har fået.

Vi gennemgik billederne for ca. 10 medlemmer.

Derefter var det egentligt planlagt, at vi fortsætter efter en pause med et gruppearbejde, hvor man får et antal papirbilleder som man skal bedømme i fællesskab og præsentere dem.

Men klokken var allerede mange, så vi holdt bare en kaffepause og sagde ”Tak for i aften”.


Klik her for at se billederne under aftenen!



Workshop 10/18 - Landskabs fotografi ■ 2018-08-23

WorkshopsOprettet af Martin Schaffer 2018-08-28 15:02

I dag stod årets 10. workshop med emnet ”Landskabs fotografi” på planen.

Derfor inviterede vi vores sidste dommer, Tommy Jakobsen fra Dansk Nikon Fotoklub, for at fortælle os om sit yndlings-emne, landskabsfotografering.

Han viste os meget fine billeder, som han har taget gennem sine rejser Jorden rundt, især fra Sverige.
Selvom der var et par stykker fra hans ”analoge tid”, kunne man godt se, at han laver rigtig gode billeder.
Fælleskomposition, linjer, opdeling med for-, mellem- og baggrund og farver virker meget flot og forfører en til at dykke ind i billedet for at føle alt, hvad der sker ud i naturen.
Meget interessant!

Efter en kort pause fortsatte vi, og vi viste Tommy vores landskabs-billeder.
Han gav en meget professionel kommentar til hvert billede, hvor vi kunne lære rigtig meget.
Efter alle 44 billeder var vist, takkede vi Tommy for hans tid og indsats – det var en stor fornøjelse!!!

Vi håber, vi ses igen en anden gang!
Tak for en fin aften, som i øvrigt var meget god besøgt.



Klik her for at se billederne under aftenen!

Klik her for at se medlemmerne´s indsendte billeder!





Workshop 7/18 - Forberedelse afvelvering ■ 2018-04-26

WorkshopsOprettet af Martin Schaffer 2018-04-30 21:39
I dag stod en lille workshop på programmet, hvor vi hjælper hinanden med at give konstruktiv kritik på de medbragte billeder, som vi måske vil aflevere til vores næste interne fotokonkurrence (FK 3/18: digitalt: ”Blå time”, papir: Serier med frit emne).
Da det var dagen før Stor bededag kom kun et håndfuld medlemmer.
Men det gjorde ikke så meget – vi hyggede os alligevel.
Og så var der også mere tid for at lege med nogle anbefalinger (f.eks beskæring, sort/hvid og andre redigeringer), hvad var ret værdifuld for medlemmerne.

Så instruerede Martin til sidst klubbens beskæringsmaskine til passepartout-rammer, hvorefter Steen viste programmet for at beregne det nødvendige beskæring.

Tak for en dejlig aften!



Klik her for at se billederne fra workshoppen!






Foto-seance 1 ”Særlige portrætter” ■ 2018-04-05

WorkshopsOprettet af Martin Schaffer 2018-04-09 16:57

I dag blev vi nødt til at ændre aftenprogrammet. Den den planlagte ”Fotografer i den blå time” - tur til Gilleleje kunne ikke gennemføres, fordi vejret desværre ikke var på vores side.

Så vi besluttede med kort varsel at lave en foto-seance med emnet særlige portrætter i vores klublokale.

Der kom ret mange medlemmer, fuld pakket med deres forskellige udstyr (kameraer, objektiver, stativer, flash, softbokse, reflektorer, fjernudløser osv.).

Det var interessant at se, hvilke typer flash og softbokse der findes, og så kom man selvfølgelig meget let i en lidt nørdet snak (men derfor er vi jo i en fotoklub - ikke?).

Formanden Steen og Martin havde forberedt 4 forskellige stationer med forskellig lyssætning.
Klokken 19:00 begyndte Martin og viste, hvad der skal laves i aften.

Først kom en kort introduktion omkring portrætfotografering:
- Generelt (det nærmeste øje skal være skarpt, det største øje eller øre
skal være i baggrunden, fotografer i øjenhøjde osv.)
- Kameraindstillinger (RAW+jpeg, WB til sol, start med 1/125,
åbent blænde og ISO100)
- Sådan kommer du i gang (tjek udstyr, aftal hvem er fotograf, model
og assistent, skyd mange billeder osv.)

Derefter blev de fire stationer præsenteret:
- 1: ”Classic” - tag portrætter med et så naturligt udtryk som muligt
og også gerne med et særligt udtryk
- 2: ”Dobbelt portrætter” - tag portrætter med to personer
- 3: ”Catchlight” - tag portrætter af et person, helst kun af ansigtet
med halsen for at se de smukke spejlingerne af lyskilderne i øjnene
- 4: ”James Bond” - tag portrætter af en person, som ligner ”James Bond”
med hans pistol

Til hvert emne blev der vist et par eksempler, så man kunne komme meget nemmere i gang.
Så blev der lavet tre grupper og man kom godt i gang – varigheden var 1 time.
Udfordringen var at skyde mindst de følgende billeder:
- 1 til 6 ifølge emnet
- 1 til 2 med ”making of”
- 1 gruppebillede

For de fleste var det selvfølgelig ikke så nemt at finde ud af det med belysning, baggrund, komposition osv..
Men sådan skal det jo være!
Efter et stykke tid lykkede det dog for de fleste at få et par ret gode skud i kassen.

Derefter blev der holdt en pause på 30 minutter, hvor der også var tid for at sortere billederne og finde ud af de bedste fra gruppen.

Til sidst præsenterede hver gruppe deres resultater.
Det var ret sjovt og interessant, hvordan medlemmerne løste deres opgave.
Flere skud blev rigtig gode – se på dem i vores galleri!!!

Alle var meget tilfreds med aftenen.

Og der var ønsker om at vi skal gentage det – men måske bedre på en lørdag, hvor vi har mere tid til at øve os i denne spændende genre.

Tak for i aften!!!!


Klik her for at se billederne fra workshoppen!

Klik her for at se resultaterne!





Workshop 5/18 - Forberedelse ■ 2018-03-15

WorkshopsOprettet af Martin Schaffer 2018-03-18 14:02

I dag mødtes vi for at få mulighed for at fremvise vores billeder, som vi kunne tænke os til at aflevere til vores næste fotokonkurrence (2/18).
Emnerne er ”Action” til papir og frit emne til digitalt.

Vi var en mindre gruppe, men alligevel var der meget gode forslag, konstruktiv kritik og ærlige meninger til vores billeder.

Vi har jo gennemført tilsvarende workshops et par gange til Region Nord´s konkurrencer med stor succes.

Fotograferne blev sikkert klogere igen denne aften – man lærer noget hver gang.

Mange tak for en fin og hyggelig aften!


Klik her for at se billederne fra workshoppen!


Workshop 4/18 - RNFoto – ”Serier” forberedelse ■ 2018-03-01

WorkshopsOprettet af Martin Schaffer 2018-03-07 10:17

I dag var vi bare et håndfuld i klubben for at se på vores forslag til serier.

Vi fik talt en del om forskellige serier og nogle muligheder med dem.

Hyggeligt og konstruktivt.
Tak for i aften!!!



Workshop 3/18 - Billedbedømmelse ■ 2018-02-08

WorkshopsOprettet af Martin Schaffer 2018-02-10 15:38

I aften stod Ib og Martin for klubbens næste workshop med titlen ”Billedbedømmelse”.

Ib startede med teorien omkring vurdering at et billede.

Det betyder på den ene side, at man skal sætte sig ind i rollen som dommer og se på, om f.eks. motivet er interessant, det er godt komponeret, skarpt og vel eksponeret osv.

Desuden føjer det væsentlig til billedets kvalitet, hvis det fortæller en historie og er kreativt.

På den anden side giver det selvfølgelig også meget mening at gennemgå disse kriterier, når man vil deltage i en konkurrence med sine egne billeder.

Så fulgte Martin op med 10 eksempler fra vores tidligere fotokonkurrence 2 fra 2017 som reference, hvor vi havde Mads Henriksen som dommer og hvor vi har hans skriftlige kommentarer til alle bilederne.

Deltagerne fik en spørgsmålsark, hvor de selv skulle at give forslag til at forbedre billederne (f.eks. beskær, overfør til sort/hvid, skarpen osv.).

Det var ret spændende at tænke anderledes og give anbefalinger til ”fremmede” billeder.

Derefter blev løsningen præsenteret i form af dommerens kommenterer, som var delvis ret indlysende for deltagerne.

Vi var klar over, at enhver bedømmelse har et subjektivt element. Men alligevel kunne man godt se og forstå, hvorfor dommeren besluttede sig sådan.

Derefter blev der vist de sidste tre pladser fra RNF Digital 2017 og et par vinderbilleder fra vores konkurrencer sammen med dommernes kommentar.

Efter en pause (som var nødvendigt) dannede vi 5 grupper, og hver gruppe fik et antal billeder, som blev sorteret i forskellige genrer (mennesker, dyr, arkitektur, natur og kunst).

Opgaven var nu, at bedømme billederne og finde ud af de bedste tre.

De blev derefter præsenteret for alle deltagere sammen med begrundelsen for, hvorfor netop disse er bedst.

Mange tak Ib og Martin for en meget lærerig aften!

Pga. den god feedback er det besluttet, at vi vil sætte os sammen en uge før aflevering af vores egne konkurrencer med vores bud på billeder og vil så øve os i at bliver bedre.

Klik her for at se billederne under workshoppen!





Workshop 2/18 - Basics til blitz/flash ■ 2018-01-25

WorkshopsOprettet af Martin Schaffer 2018-02-01 17:52

Før vi startede kunne man aflevere sine papirbilleder både til vores første fotokonkurrence i år (FK 1/18 med frit emnet) og til RegionNordFoto ("papir 2") hos billedsekretæren Lars.

Så kom vi i gang med vores første tekniske workshop i år.

Emnet var ”Flash-basics”.

Martin havde lavet et flot oplæg om teori, som blev suppleret med praktiske øvelser.

Først begyndte han med at ”Lære din blitz at kende”, hvor deltagerne tog deres blitz i hånden og prøvede at indstille til zoom, TTL og manuelt ydelse.

Allerede på den tidspunkt kom et par første ”Ahaaa” –oplevelser.Derefter blev fortsæt med GN (Guide Number) med beregning heraf og lyset selv fra blitzen (farvetemperatur, lystid og lysforhold generelt).

Næste punkt var forbindelsen mellem blitzen og kameraet, synkroniseringstid og hvad det første og andet lukkergardin er.

Så var det tid til praktiske øvelser.

Martin stillede forskellige opgaver, f.eks. at tage et billede helt fuldautomatisk (P+TTL), og med M-programmet både i kameraet og blitz for at optage særlige billeder med sort baggrund, lysende baggrund og langtidseksponering for at få nogle sjove effekter.

Efter ca. 2 timer de fleste hoveder overophedede; så var det på tide at afslutte workshoppen.

Deltagerne var meget tilfredse og flere sagde, at de vil afprøve det hjemme og forsøge at komme mere i gang med blitzen.

Mange tak for en meget lærerig aften!


Klik her for at se billederne under workshoppen!

Workshop 1/18 - RNFoto – ”Papir 2” forberedelse ■ 2018-01-18

WorkshopsOprettet af Martin Schaffer 2018-02-01 17:37

Denne aften havde vi en workshop vedr. billeder til RNFoto.

Det betalte sig meget at gennemgå billederne i en lille "jury" sidste gang - Fotoklubben Kronborg fik 4 fine placeringer inden de første 10 pladser.

Så vil vi selvfølgelig fortsætte med det.


Da der var nok tid, så vi på nuværende billeder fra vores første klubprojekt - kirker.

Man kunne godt se, at vores medlemmer blev bedre med at finde den rigtige komposition af emnet i forhold til starten for ca. 4 måneder siden.

Projektet bliver afsluttet inden de næste uger.

Derefter fortsættes med at lave et "katalog" med de bedste billeder.

Så kom vi i gang med hovedemnet på aftenen.

De enkelte medlemmer præsenterede deres billeder for de andre.

Vi talte om hvert billede, og der kom forslag til, hvad der kunne gøres ved billederne.

Kritikken var kun konstruktiv - vi kender det jo selv, at man er meget sensitiv, når andre kommenterer ens arbejde.

Men vi fik det gjort godt, og til sidst var alle deltagere tilfredse med den feedback, man har fået.

Så håber vi at det lykkes igen på den næste RNF-bedømmelse.

Tak for en dejlig aften.



Workshop 6/17 - Foto-Session 2 ■ 2017-11-16

WorkshopsOprettet af Martin Schaffer 2017-11-23 22:12

Oprindeligt var det planlagt at afholde en workshop med emnet „Stilleben“.

Da vi øvede os med makrofotografering af blomster mv. i sidste uge, tilpassede vi emnet til ”Foto-Session 2”.
Tanken var, at udfordre os med sjove opgaver.

Martin stod for workshoppen og gennemgik de 5 opgaver som skulle løses.
Han havde forberedt hver station med de nødvendige hjælpemidler.

Station 1 – ”Leg med æg”
Den blev ikke gennemført.

Station 2 – ”Leg med baggrunden”
HenrikF og Jan tog fat i opgaven og arbejdede med de forskellige figurer og baggrunde (som var LP covers).
Det kom der mange sjove billeder ud af det.

Station 3 – ”Leg med frugt i vand”
Gruppen, som bestod af Kira, Birgit og Steen, flyttede ud i køkkenet.
Her blev der forberedt frugtstykker, som blev placeret i et fad.
Målet var at finde ud af, hvordan billedet bliver bedst, når vandet hurtigt bliver hældt ned på frugterne.
Det var en vanskelig opgave, som ikke rigtig lykkedes.

Station 4 – ”Perspektiv”
Opgaven viste sig som rigtig udfordrende, da det var svært at få hele rivejernet samt den farvede baggrund skarp.
Ole og Ole, HenrikH og Ib arbejdede med dette.

Station 5 – ”Vand dråber”
Det var ret nemt at fotografere, men man skal stå lodret og fokusere manuelt.
Denne station blev prøvet af flere medlemmer.

Efter ca. en time (inkl. delvis redigering) blev resultaterne præsenteret og der blev snakket om de erfaringer, der var gjort.
Det vigtigste var at sørge for ordentlig belysning – enten med en konstant lyskilde eller med en flash.

Alt i alt var det en meget sjov og spændende aften.

Tak for indsatsen, Martin.



Klik her for at se billederne under øvelsen!

Klik her for at se medlemmerne´s bedste billeder!







Workshop 5/17 – Makrofotografering ■ 2017-11-09

WorkshopsOprettet af Martin Schaffer 2017-11-12 17:23

I dag havde vi to punkter på programmet:

Klokken 18:00 mødtes næsten alle deltagere, som er med i vores første fotoprojekt – Kirker.

Tovholderen Lars spurgte os, hvordan det gik indtil nu; hvor var der forhindringer (eksempelvis er der nogen kirker som er ikke belyst om aftenen), hvad kunne vi godt lide, hvordan vil vi fortsætte.

Det blev besluttet, at hver gruppe skal have sit eget galleri, så det er nemmere at organisere billederne.
Hvert medlem skal have lagt sine tre bedste billeder ind i hver kategori til sidst.
Lars laver et referat, som bliver lagt på projekt1-bloggen.

Klokken 19:00 startede vi med vores planlagte aftenprogram.
Det var formanden Steen, der stod for en fototeknisk workshop om makrofotografering.
Han introducerede, hvad det er, hvordan man laver det med forskellige teknikker, hvad man kan bruge f.eks. som objekt, hvilken baggrund anbefales osv.
Fokus-stacking blev også nævnt i forbindelse med forskellige programmer til computeren.

Derefter kom vi i gang og etablerede flere stationer: blomster (friske og lidt tørrede), frugter, blade, tomater, gamle kameraer osv.
Så fik vores medlemmer, udstyret med deres kameraer, stativer, lyskilder osv. muligheden til at afprøve de stationer, som de ønskede at øve sig på.
Der var flere gang ”Aha”-oplevelser, da Steen gik rund og hjalp med nogle fif´s og andet.
Nogle havde taget deres bærbar med, hvor man kunne få muligheden for at merge billederne sammen til et skarpt billede.

Det var en meget dejligt aften med sjov, gode oplevelser og lærerig for de fleste.

Tak Steen & Lars!


Klik her for at se billederne under øvelsen!

Klik her for at se medlemmerne´s bedste billeder!

WorkShop 4/17 – RNF digital forberedelse ■ 2017-10-12

WorkshopsOprettet af Martin Schaffer 2017-10-17 19:32

Region Nord Foto – konkurrencen ”Digital 2017” var hovedemne på denne aften.

Vores fotoklub er jo vært til denne bedømmelse, som er mandag den 27. november 2017 på Kulturværftet i Helsingør.

Derfor er det meget vigtigt for os at så mange klubmedlemmer som muligt sender deres bedste 1 til 2 billede(r) ind.

I starten informerede vi især vores nyere medlemmer om RNF – hvad det er, hvordan det fungerer, hvordan det foregår med indsendelsen og bedømmelsen osv.

Så kom vi i gang med vores bud på billeder, som kunne være det rigtige til konkurrencen.

Det er hver gang meget fint, at man kan sige sin ærlige mening, uden at skuffe fotografen, og komme med konstruktiv kritik med f.eks. beskæring, redigering af nogle detaljer osv.

Det hjælper i hvert fald fotografen for at tænke over det.

Fotograferne fik anbefalinger til, hvilke af billederne, der skulle være med og hvilke der ikke var så velegnede.

Men det er selvfølgelig fotografens egen beslutning.

Derefter kiggede vi på medlemmernes billeder som blev taget på vores sidste fototur på Nordhavn i København.

Selvom vi alle fotograferede næsten de samme bygninger, var det dog meget interessant at se, hvordan hver fotograf udtrykker sig på sin egen måde.

Der var forskellige synsvinkler, bygningsafsnit, farver, refleksioner, baggrunde osv. som giver hvert billede sin egen karakter.

Og det er hver gang sjovt og interessant, når man lytter til fotografen, hvorfor billedet lige netop er taget sådan.

Tak for en igen lærerig og hyggelig aften!



Klik her for at se alle billeder fra klubaftenen!



Workshop 3/17 – Fotografér med din mobil ■ 2017-09-14

WorkshopsOprettet af Martin Schaffer 2017-09-19 19:46
I dag havde vi vores 3. workshop i efteråret.
Emnet var denne gang ”Fotografér med din mobil” – flere medlemmer havde ønsket at lære mere og blive opdateret på denne mulighed i fotografering.
Selvom vi var ikke mange, havde vi god aften.
Martin gennemgik fordele og ulemper ved henholdsvis en smartphone og et kamera og vores større DSLR´s (eller lignende).
Så kunne man godt se, hvornår det giver mening at fotografere med mobilen eller ej.
Der blev også vist nogle eksempler på, hvordan man kan bruge sin mobil til specielle funktioner (f.eks. som forstørrelsesglas, som huskeseddel osv.).
Martin demonstrerede nogle særlige apps til både iOS eller Android-smartphones, som gør det meget nemmere at fotografere og derefter redigere.

Efter en kort pause begyndte vi at øve os i særlige udfordringer:
Station 1: makrofotografering
Station 2: bevægelse
Station 3: hvidbalance
Station 4: dybdeskarphed
Station 5: portræt

Det var meget interessant, hvor nemt det er ved hjælp af appén at skifte nogle parametre (hvidbalance, lukkertid osv.) og så kan man skyde ret gode billeder.
Det lykkedes ret godt og gav nogle ”aha”-effekter.
Og sådan skal det jo være – derfor laver vi jo vores workshops:
alene tager man sig ofte ikke rigtig tid til at afprøve noget eller øve sig.
Men hvis man får en vejledning og kan få hjælp, hvis der er brug for det, så er det jo meget nemmere og også sjovt.

Tak for en dejlig aften, Martin.



Klik her for at se billederne under øvelsen!


Klik her for at se medlemmerne´s bedste billeder!




Workshop 2/17 - passepartout ■ 2017-08-31

WorkshopsOprettet af Martin Schaffer 2017-09-04 22:46

I aften havde vi en workshop kun med passepartout-beskæring.

Generelt er passepartout-rammer en god måde at præsentere sine papir-billeder på en meget professionel måde.
Desuden beskytter og støtter de billederne, og fremhæver pga. den hvide eller sorte ramme hele indtrykket af værket.

Først viste vi klubbens beskæringsmaskine, som alle medlemmer kan låne.
Det var interessant for nogle deltagere at se, hvordan man skærer, og hvor nemt og hurtig det foregår.

Derefter viste vi en anden mulighed – at skære med en metal-lineal.
Også en nem mulighed.
Og det koster ikke så mange penge, hvis man vil have sit eget apparat.

For at få hjælp med beregningen, findes en gratis passepartout-beregnings-program på internettet - klik her!
Så findes alle oplysninger, før man starter med beskæringen.

Nogle af os benyttede muligheden for at skære vores rammer.
Det var sjovt at følge med i.

Tak for en fin, dejlig aften, hvor man også havde tid til en fotosnak med de andre.


Klik her for at se alle billeder fra klubaftenen!





WorkShop 1/17 - RNF-papir1 forberedelse ■ 2017-08-17

WorkshopsOprettet af Martin Schaffer 2017-08-21 16:44
I dag mødtes vi til en særlig klubaften:
vi vil gerne blive bedre med vores billeder og håber på bedre placeringer end i sidste år hos Region Nord Foto (RNF), og så havde vi en lille workshop om vores forslag.

Nogle billeder var allerede på papir, andre var digitale.

Hver deltager viste deres billeder, og så fik de andre muligheden for at give deres ærlige og konstruktive mening om dem.

Det var meget værdifuldt for alle; når man ser på sine egne billeder, er det jo mest sådan (hvis man er tilfreds dermed), at man kan godt lide billedet og alt passer.

Men heldigvis var der flere øjne til stede, som kom med nogle helt andre synsvinkler, beskæringer, farvetoning, belysning i efterbehandling osv.

Og det gav rigtig god mening!

De fleste var tilfredse med den feedback, de har modtaget og fik så ny inspiration til måske at arbejde videre med deres billeder.

Stort tak for jeres samarbejde!!!

Det var en hyggelig aften.



Klik her for at se alle billeder fra klubaftenen!


Workshop - Male med lys ■ 2017-03-09

WorkshopsOprettet af 14111 - Martin Schaffer 2017-03-18 09:38
I dag var der mulighed for at aflevere serier i papir til RNF´s konkurrence "Serie 2017" til billedsekretæren.

Derefter præsenterede Carl-Viktor, en af vores nye medlemmer, sine yndlingsbilleder og fortalte lidt, hvad han gerne fotograferer og vil opleve i klubben.
Hjerteligt velkommen i fotoklubben, Carl-Viktor! Så begyndte vores workshop "Male med lys".
Nikoline fortalte, hvordan det fungerer, hvilke muligheder der findes og hvordan man arbejder med kameraets indstillinger.
Så gik vi ud i mørket bag klublokalet og øvede os i teknikken, mens Nikoline og Steen gik rundt, drejede og hoppede med forskellige lyskilder til vores fornøjelse (og selvfølgelig øvelse).
Efter nogen tid fik vi ret gode billeder.
Dette skal vi i hvert fald gentage, da det er en meget spændende og kreativ måde at lave flotte "kunstneriske" billeder på.
Mange tak til Nikoline, det var en dejlig og sjov aften!!!



Klik her for at se billederne under øvelsen!

Klik her for at se medlemmerne´s bedste billeder!

Forskellige emner ■ 2017-01-26

WorkshopsOprettet af 14111 - Martin Schaffer 2017-03-18 00:28
I dag var en klubaften med forskellige emner. Først kunne man aflevere sine billeder til vores første fotokonkurrence i 2017 til emnet "Bro(er)" i papir - det var alt i alt 36 billeder fra 19 medlemmer.
Til "digitalt" med "frit emne" blev tilsendt via email 42 billeder af 22 medlemmer.

Desuden var muligheden at aflevere papirbillederne til RNF - konkurrence "papir2 2017" med frit emne - det var alt i alt 18 stykker fra 9 medlemmer.

Derefter kiggede vi på medlemmernes billeder fra vores første fototur fra Helsingør / Nordhavn. Det var ret spændende, fordi hver deltager jo har sin egen måde at komponere sine billeder, især hvis der skal være nogle figurer med på billedet.

Så fortsatte vi aftenen med at gætte ved 10 billeder, hvad den rigtige kombination af lukkertid, blænde, ISO og brændvidde var.
Det var meget lærerigt, især for begyndere.

Til sidst havde vi to foredrag:
+ "Brug af Dropbox" - Stephan Jensen forklarede, hvordan det fungerer, hvad man kan lave dermed og hvad man skal passe på. Præsentationen er lagt på bloggen.
+ Billedmedier på nettet" - Bo Hvidt viste os, hvilke muligheder der findes for at offentliggøre egne billeder, hvordan det ser ud med copyright og hvor man kan finde god inspiration.
Mange tak til begge foredragsholdere!!!



Klik her for at se på "Hvad er rigtigt Mk2"!

Klik her for at se på Dropbox-præsentationen!




Fotoseance ■ 2017-01-12

WorkshopsOprettet af 14111 - Martin Schaffer 2017-03-17 23:34
I dag var vores første klubaften i 2017.
Det skulle selvfølgelig fotograferes.Vi holdt det indendørs i vores klublokale og dannede 5 grupper med 3-4 personer, som skulle løse en opgave inden for 75 minutter.
Det betød, at der skulle planlægges, gennemføres og redigeres inden deadline.
Det var meget sjovt for alle.

Bodil, som deltog, skrev:
"Dette at skulle overskride ens egen komfortzone med mennesker, jeg ikke selv har valgt at arbejde med, var helt fint for mig. Billederne fra aftenen fortæller tydeligt om medlemmernes kreative sans. Opgaven blev fulgt med latter og alvor i alle lokalets kroge."



Klik her for at se billederne under seancen!

Klik her for at se medlemmerne´s bedste billeder!


Øvelse portrætter og flashanlæg ■ 2016-12-08

WorkshopsOprettet af 14111 - Martin Schaffer 2017-03-17 21:57

I dag har vi øvet med flash - både med vores egne og klubbens anlæg.
Steen og Martin har vist nogle vejledninger.Det var en god øvelse for alle at komme tættere i kontakt med kunstig belysning.
Vi har oprettet 3 til 4 steder i klublokalet, hvor vi lærte meget omkring forholdet mellem lukketid, blænde og ISO i forbindelse med ydelsen og opstilling af flashene.
Det skal gentages til næste år, hvor vi også planlægger at fotografere udendørs med modeller.



Klik her for at se alle billeder!