FK Kronborg - Dagbog

FK Kronborg - Dagbog

Basic 1 – kursus ■ 2019-02-14

WorkshopsOprettet af Martin Schaffer 2019-02-17 01:28

Vores klub tilbyder et fotograferings-grundkursus, som vi kalder ”Basic” hvert halvår til vores medlemmer for at øge lysten og motivationen til at tage bedre billeder og at blive gladere for at fotografere.

Kort sagt underviser vi i det følgende:

BASIC 1 (torsdag, 14.02.2019)
· Lukkertid
· Blænde
· ISO
· Programmer

BASIC 2 (torsdag, 11.04.2019)
· Brændvidde
· Dybdeskarphed
· Fokusering
· Lysmåling
· Farvetemperatur

BASIC 3 (torsdag, 23.05.2019)
· Lys
· Komposition

BASIC 4 (torsdag, 20.06.2019)
· Sort/hvid
· Kontrast

Det er anden gang, vi tilbyder disse kurser, som er meget positivt modtaget af medlemmerne.

I dag var vi 11 inkl. foredragsholderen Stephan, som stod for aftenens indlæg. Han gav gode eksempler og motiverede os til at tage kameraet i hånden og prøve de forskellige programmer, eller lege med billedstabilisatoren, ISO, lukkertid osv.

En lidt specielt udfordring var at gå ud og fotografere om natten, hvor der kun findes kunstig lys (fx Stengade, Bycenter osv.).

Så blev man nødt til at skrue i hvert fald ISOen højere op, åbne blænden og justere lukkertiden til grænsen, før billedet bliver alt for rystet.

Det var en sjov erfaring.

Vi mødtes igen i klublokalet og viste vores billeder og fortalte, hvad der blev ændret af de tre parametere, og hvilke erfaringer man havde.

Alt i alt en meget lærerig og fin aften.

Mange tak Stephan for dit gode foredrag.


Klik her for at se billederne fra klubaftenen!