FK Kronborg - Dagbog

FK Kronborg - Dagbog

Generalforsamling ■ 2017-03-23

KlubaftenerOprettet af Martin Schaffer 2017-03-27 13:04
I dag var vores årlige generalforsamling.
Den var både spændende og informativ.
Bodil var så venlig at være dirigent - mange tak Bodil for din knivskarpe, fair og sjove måde at styre forsamlingen på.

Først fortalte formanden, hvad der er sket i de sidste 12 måneder i fotoklubben - der var mange gode oplevelser med ture, foredrag, workshops og lignende.

Derefter der blev stemt om forskellige forslag fra Annette, Bo, Ole Fosvald og Steen Aage.
Der blev vedtaget nogle ændringer vedr. vores fototure, mini-maraton,og konkurrenceregler.

Ole Fosvald fremlagde som kasserer regnskabet og budgettet, som blev godkendt – med uændret kontingent.

Så blev der sagt tak til seks af klubbens medlemmer, som har besluttet at ophøre med deres funktioner:
- Annette, som har sørget for medlemskort, design af vores certifikater, gennemført kurser mv.
- Steen Aage som webmaster
- Ole Fosvald som kasserer
- Ole Nikolaisen som bestyrelsesmedlem
- Nikoline som suppleant.
Vi vil gerne sige mange, mange tak for jeres indsats, gode råd og den tid, som I har lagt i klubbens arbejde!
En speciel tak til Birgit, som var med til at stifte klubben og har været formand, webmaster, billedsekretær og bestyrelsesmedlem.
Vi håber, at I fortsat vil være aktive medlemmer i klubben.

Derefter blev der valgt nye bestyrelsesmedlemmer:
- Bo for 2 år
- Martin for 2 år
- Lars Andreassen for 1 år
- Niels Maigaard og Viggo som suppleanter for 1 år.
Hjertelig velkommen!!!
Formanden Steen Jensen blev genvalgt for 2 år.
Opgaverne bliver snart fordelt i bestyrelsen.
Vi glæder os til et godt samarbejde!!!

Til sidst blev alle deltagere opdelt i grupper og opfordret til at skrive deres ønsker vedr. ture, udstillinger og konkurrenceregler til brug for bestyrelsens videre arbejde.
Tak for deltagelsen.
Jeres forslag bliver taget med til vores næste bestyrelsesmøde.

Mange tak for en rigtig god og konstruktiv aften!


Klik her for at se alle billeder!