FK Kronborg - Dagbog

FK Kronborg - Dagbog

Naturfotografering ■ 2017-05-18

KlubaftenerOprettet af Martin Schaffer 2017-05-21 00:06
I dag havde vi besøg af Naturfotograf Per Finn Nielsen.
Han er velkendt fra TV, er forfatter, og har vundet flere priser.
Han var årets naturfotograf i 2016. Selvom hans billeder og videoer er så professionelle og ekstraordinære, er han som person meget tilgængelig, ukompliceret og svarede på alle vores spørgsmål.
Først viste han os nogle af sine bedste naturbilleder (landskaber, fugle, ænder, egern, sommerfugle, undervand osv.).
Det var meget spændende at se, hvordan dyrene ser ud, når de flyver, hopper og svømmer.
De flotte billeder er ofte resultatet af mange timers, dages eller måneders tålmodig venten på den rette situation.

Så viste han os nogle af de teknikker, som han anvender for at få så gode pletskud.
Han styrer sine kameraer med flere metoder: laserstråler, lydsensorer eller fysiske kontakter direkte på en gren, som han selv har konstrueret.

Derefter fortalte og viste han os nogle af sine andre projekter:
- ”Duckhop” – hvor vi så slowmotion-film, i-træ-video og billeder af, hvordan de unge ænder hopper ud af reden for at følge deres mor
- undervandsfotografi af hvinænder som dykker ned
Meget spændende, men det krævede jo op til 3 år, inden han havde de ønskede skud i kassen.

Det giver virkelig lyst til at øve sig mere i dyrefotografi, selvom det kræver en større indlæringstid.

Mange tak til for din inspiration, Per Finn!

Det var en rigtig spændende oplevelse!!!!



Klik her for at se alle billeder!



Klik her for at besøge Per Finn Nielsen´s website!