FK Kronborg - Dagbog

FK Kronborg - Dagbog

Sidste aften før jul ■ 2017-12-14

KlubaftenerOprettet af Martin Schaffer 2017-12-19 09:14

Så var det vores sidste klubaften i 2017.
Formanden Steen gennemgik klubbens højdepunkter fra hele året – herunder vores foredrag, fototure, konkurrencer, workshops osv.

Så præsenterede sekretæren Ib klubbens nye program for foråret 2018.
Der er indarbejdet nogle gode forslag, som er kommet på bloggen som svar på bestyrelsens opfordring til at komme med ideer, f.eks. særlige workshops og fototure.
Der er planlagt en fototur til Hamburg i maj måned – vi håber, at der bliver god tilslutning lige som med Berlin i år.
Klubprogrammet bliver selvfølgelig tilpasset når der er behov for.
Programmet blev positivt modtaget.
Derefter præsenterede billedsekretæren Lars A resultatet af klubbens konkurrence ”Årets fotograf 2017”.
Vinderne blev:
Bo Hvidt (1. plads med 295 point)
Birgit Bentzen (2. plads med 256 point)
Niels Majgaard (3. plads med 234 point)
Hjertelig tillykke til alle 3!!!
Godt gjort!!!
Som præmie blev der givet fine fotobøger fra Louisiana.

Så præsenterede kassereren Bo klubbens nye logo.
Bestyrelsen har forsøgt at bevare klubbens rødder og identitet, men samtidig tilpasse udseendet til en moderne form.
Logoet blev modtaget meget positivt af medlemmerne.

Efter at vi nød kaffe, te, wienerbrød og slik og dertil hyggelig snak, afsluttede vi aftenen og sagde igen
”Mange tak for et godt år til alle”.

Vi glæder os at se alle igen på vores første klubaften i 2018 torsdag den 11. januar med et foredrag om portrætfotografering.

Vi ønsker alle en Glædelig Jul og et Godt Nyt År!!!!


Klik her for at se alle billeder fra klubaftenen!