FK Kronborg - Dagbog

FK Kronborg - Dagbog

Billedaften 2 ■ 2018-06-07

KlubaftenerOprettet af Martin Schaffer 2018-06-09 21:57

I dag mødtes vi for at slappe lidt af og gennemgå vores sidste fototure og events.

Selvom der stadigvæk var sommer-temperaturer, kom der lige så mange medlemmer som sædvanligt.
Først gennemgik vi vores billeder fra fototuren fra Frederiksdal / Helsingborg fra den 15. april.

Der var lagt mange fine billeder ind på vores album, som genspejlede rigtig godt lys og den tåge, som lå i området (lidt drømme-agtig, og ret smukt).

Alle som deltog var enige om, at det har været en meget god tur, hvor vi havde nok tid og muligheder for at lege rundt med vores kameraer (og udstyr).

Så fik vi vist billederne fra Hamburg-turen, hvor 7 medlemmer var med.

Deltagerne har været meget tilfredse – med turen, hotellet, forplejning og fotomuligheder.

De planlagde hver dag deres ture og var ude alle sammen.

Så begyndte man at snakke om, hvorhen det skal være i næste år…

Efter en kort pause (med gennemluftning) fortsætte Martin med at fortælle lidt om Special Olympics, hvor Fotoklubben Kronborg stillede med 6 fotografer.

Der blev vist et ganske lille antal af billederne (i forhold til de alt i alt ca. 3500) – og de tilstedeværende var meget imponerede.

Fotograferne fik stor ros fra Marianne, Birgit B og Bodil for indsatsen – mange tak for det!

Til sidst blev der vist et par billeder fra Kronborg Stafetten, hvor vi igen stillede 3 fotografer.

Også her var man meget tilfredse med resultatet.

Stephan sagde til sidst: ”Det var en dejlig aften – man kunne se masser af billeder med en god blanding – meget underholdende!”.

Mange tak for i aften!


Klik her for at se billederne fra mødet!